Betalingsbalancestatistikker

Fra Statistics Explained

Data fra november 2011. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database. Den engelske udgave er nyere.

Betalingsbalancen registrerer alle økonomiske transaktioner mellem residente og ikke-residente enheder i en given periode. Denne artikel præsenterer data om de løbende og finansielle poster på betalingsbalancen for Den Europæiske Union (EU) og dets medlemsstater.

Saldoen på de løbende poster er et udtryk for en økonomisk eksponering i forhold til resten af verden, mens kapitalposterne og de finansielle poster forklarer finansieringen heraf. En artikel om udenlandske direkte investeringer giver flere oplysninger om en komponent af de finansielle poster, og en anden om international handel med tjenester fokuserer på en komponent af de løbende poster.

Graf 1: Transaktioner på de løbende poster, EU-27, 2001-2010 (1)
(1 000 mio. EUR)
Kilde: Eurostat (bop_q_eu)

Tabel 1: Transaktioner på de løbende poster i forhold til resten af verden, 2004-2010 (1)
(1 000 mio. EUR)
Kilde: Eurostat (bop_q_eu), (bop_q_euro) og (bop_q_c)

Tabel 2: Vigtigste komponenter for saldoen på de løbende poster, 2010 (1)
(% af_BNP)
Kilde: Eurostat (nama_gdp_c)

Graf 2: Saldoen på de løbende poster med udvalgte samhandelspartnere, EU-27, 2010
(1 000 mio. EUR)
Kilde: Eurostat (bop_q_eu)

Tabel 3: Hovedkomponenter for saldoen på de finansielle poster, 2010 (1)
(% af BNP)
Kilde: Eurostat (bop_q_eu), (bop_q_euro), (bop_q_c) og (nama_gdp_c), ECB

Vigtigste statistiske resultater

Underskuddet på de løbende poster for EU-27 var 95 700 mio. EUR i 2010 (se Graf 1) svarende til 0,8 % af bruttonationalproduktet (BNP). Underskuddet på de løbende poster i 2009 (99 500 mio. EUR) lå på et lignende niveau af det, der blev registreret i 2010, mens begge disse underskud var ca. 60 % lavere end i 2008, hvor underskuddet udgjorde ca. 2,0 % af BNP. Underskuddet på de løbende poster for 2010 omfattede underskud på de løbende poster for varer (-1,0 % af BNP) og løbende overførsler (-0,5 %), sideløbende med en positiv saldo for tjenester (0,6 %) og for indkomstkontoen (0,2 %) (se Tabel 2).

Der var i alt 14 medlemsstater, som indberettede underskud på de løbende poster i 2010 (se Tabel 1): De største af disse (i forhold til BNP) var Grækenland og Portugal (begge -10,0 %), mens Luxembourg (7,4 %), Sverige (6,6 %) og Nederlandene (6,5 %) indberettede de største overskud på de løbende poster. Irland, Slovakiet, Tyskland, Italien og Rumænien var de eneste EU-medlemsstater, som indberettede underskud på de løbende poster for tjenester i 2010, mens Luxembourg (54,5 % af BNP), Cypern 20,5 %) og Malta (19,2 %) indberettede relativt store overskud. I alt 18 medlemsstater indberettede underskud for varer – mest bemærkelsesværdigt Cypern (-26,7 % af BNP), mens Irland indberettede det største overskud i forhold til BNP (23,4 %).

Blandt landene i Graf 2 var EU-27's underskud på de løbende poster i forhold til Kina 144 550 mio. EUR i 2010, hvilket var mere end tre gange så stort som underskuddet i forhold til Rusland og femenhalv gange så stort som underskuddet i forhold til Japan (disse to lande tegnede sig for det anden- og tredjestørste underskud på de løbende poster i EU-27). Det højeste overskud på de løbende poster blev registreret i forhold til USA (51 850 mio. EUR), efterfulgt af Schweiz, og der blev desuden registreret overskud i forhold til Brasilien, Hong Kong, Canada og Indien.

Tre typer af investeringer (udenlandske direkte investeringer (FDI), porteføljeinvesteringer og andre investeringer) udgør de finansielle poster sammen med finansielle derivater og officielle reserveaktiver. En positiv værdi for de finansielle poster indikerer, at indgående investeringsstrømme (indgående FDI, porteføljeinvesteringer og andre investerings[Glossary:Liability|forpligtelser]]) overstiger udgående investeringsstrømme (udgående FDI, porteføljeinvesteringer og andre investeringsaktiver). Dette var tilfældet for euroområdet i 2010, hvor de finansielle poster svarede til 0,5 % af BNP, hovedsageligt på grund af den høje værdi af porteføljeinvesteringspassiver.

Som det fremgår af Tabel 3, fortsatte EU-27 med at være direkte nettoinvestor i forhold til resten af verden i 2010. Indgående strømme af FDI udgjorde 0,8 % af BNP, mens udgående strømme af FDI udgjorde 1,4 % af BNP, hvilket gør FDI til den vigtigste form for udgående investering fra EU-27 i 2010. Luxembourg registrerede langt de højeste niveauer for både indgående og udgående FDI (i relation til BNP) i forhold til resten af verden, efterfulgt af Belgien og Irland. Derudover registrerede Luxembourg det højeste niveau for FDI-transaktioner i absolutte tal, efterfulgt af Tyskland og Frankrig i forhold til udgående strømme af FDI samt Belgien og Det Forenede Kongerige i forhold til indgående strømme af FDI.

Mens værdien af FDI-strømme fortsatte med at falde i 2010 for tredje år i træk efter at have toppet i 2007, oversteg porteføljeinvesteringsstrømme og andre investeringer beløbene for FDI-transaktioner. EU-27 registrerede investeringer i porteføljeinvesteringsaktiver (udgående investeringer) svarende til 2,5 % af BNP i 2010. EU-27's porteføljeinvesteringsforpligtelser (indgående investeringer) blev vurderet til 4,7 % af BNP, hvilket var næsten seks gange så højt som niveauet for indgående FDI. Syv af medlemsstaterne registrerede negative investeringer for porteføljeaktiver, hvor Irland registrerede relativt store strømme (12,0 % af BNP). De største investeringer i porteføljeaktiver (i relative tal) blev registreret i Luxembourg (center for store formueforvaltningsaktiviteter), Malta og Cypern. Negative investeringer i porteføljepassiver var også relativt almindelige, hvor Grækenland, Portugal, Spanien og Belgien indberettede negative strømme på over 2 % af BNP. Luxembourg indberettede igen de største positive strømme (i forhold til BNP) efterfulgt af Irland og Finland.

For andre aktiver og passiver (f.eks. sedler og mønt samt indskud, udlån og handelskreditter) registrerede EU-27 i 2010 udgående nettokapitalstrømme svarende til 0,9 % af BNP. Investeringer i andre aktiver svarede til 3,0 % af EU-27's BNP i 2010, hvor de største investeringer (i relative tal) blev registreret i Luxembourg og Det Forenede Kongerige. Indgående investeringer i andre passiver udgjorde 2,1 % af BNP i EU-27. Igen blev de største investeringer i relative tal registreret i Luxembourg efterfulgt med samme afstand af Malta, Grækenland, Det Forenede Kongerige, Portugal og Finland, hvorimod der blev registreret betydelige negative investeringer i Cypern og Irland. I modsætning til den generelle situation i EU-27 for udgående nettostrømme af andre investeringer registrerede et lille antal medlemsstater indgående nettoinvesteringsstrømme for andre investeringsaktiver og -passiver, mest bemærkelsesværdigt Grækenland og Portugal.

Datakilder og adgang til data

De vigtigste metodologiske referencer, der benyttes til udarbejdelse af betalingsbalancestatistikker, er den femte betalingsbalancemanual (BPM5) fra Den Internationale Valutafond (IMF). Den sjette udgave af manualen (BPM6) blev færdiggjort i december 2008 med planlagt gennemførelse i 2014. Dette nye sæt af internationale standarder er blevet udviklet, delvist som svar på vigtige økonomiske udviklingstendenser, herunder en øget rolle for globalisering, stigende innovation og kompleksitet på de finansielle markeder og en større vægt på anvendelse af balancen som et værktøj til at forstå økonomisk aktivitet.

Indberetningen af betalingsbalancedata til Eurostat er omfattet af Forordning 184/2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer (som findes i en konsolideret udgave, fra den 9. maj 2006).

Løbende poster

Betalingsbalancens løbende poster giver ikke alene oplysninger om international handel med varer (generelt den største kategori), men også om internationale transaktioner med tjenesteydelser, indkomster og løbende overførsler. For alle disse transaktioner registrerer betalingsbalancen værdien af kreditter (eksport) og [[Glossary:Debit|debet] (import). En negativ balance – et underskud på de løbende poster – viser, at et land bruger flere penge i udlandet end det tjener på transaktioner med andre økonomier, og det er derfor en nettodebitor i forhold til resten af verden.

De løbende poster måler et lands økonomiske placering i verden og omfatter alle transaktioner mellem residente og ikke-residente enheder. Mere specifikt defineres de fire hovedkomponenter af de løbende poster som følger:

• Handel med varer omfatter almindelige handelsvarer, varer til forarbejdning, reparation af varer, varer, der købes i havne af transportører, og ikke-monetært guld. Eksport og import af varer opgøres på grundlag af fob-priser, med andre ord til markedsværdi ved de eksporterende økonomiers toldgrænser, inklusive udgifter til forsikring og transport frem til eksportlandets grænser.
• Handel med tjenester består af følgende punkter: Transporttjenester, der udføres af EU-residenter for ikke-EU-residenter og omvendt, og som vedrører persontransport, varebevægelser (fragt), leje af transportmidler med besætning samt hjælpevirksomhed i forbindelse hermed. Rejser, der fortrinsvis omfatter varer og tjenester, som rejsende fra EU erhverver af ikke-residenter eller omvendt samt andre tjenester, der omfatter kommunikationstjenester, bygge- og anlægstjenester, forsikringstjenester, finansielle tjenester, computer- og informationstjenester, royalties og licenser, anden forretningsservice (som omfatter mellemhandel og andre handelsrelaterede tjenester, operationel leasing og anden forretningsservice, ekspertbistand og teknisk service), personlige og kulturelle tjenester samt tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter og endelig offentlige tjenester, der ikke indgår i de øvrige komponenter.
• Indkomst omfatter to typer transaktioner: aflønning af ansatte, som betales til ikke-residente arbejdstagere eller modtages fra ikke-residente arbejdsgivere samt investeringsindkomst af udenlandske finansielle aktiver og passiver.
• Løbende overførsler omfatter løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service, f.eks. overførsler i forbindelse med internationalt samarbejde mellem stater, betalinger af løbende indkomst- og formueskatter samt andre løbende overførsler, f.eks. pengeoverførsler fra arbejdstagere, forsikringspræmier (minus administrationsgebyrer) og tilgodehavender hos skadesforsikringsselskaber.

Pr. konvention registreres på betalingsbalancen transaktioner, som repræsenterer en indgående strøm af realressourcer, en stigning i aktiver eller et fald i passiver (f.eks. eksport af varer) som kredit, og transaktioner, som repræsenterer en udgående strøm af realressourcer, et fald i aktiver eller en stigning i passiver (f.eks. import af varer), registreres som debet. Nettobalancen beregnes som kredit minus debet af alle overførsler med den enkelte samhandelspartner.

Finansiel konto

Den finansielle konto omfatter alle transaktioner i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til en økonomis udenlandske finansielle aktiver og passiver. Den finansielle konto har fem grundlæggende komponenter: direkte investeringer, porteføljeinvesteringer, finansielle derivativer, andre investeringer og officielle reserveaktiver. Direkte investeringer indebærer, at en resident investor i en økonomi har en varig interesse i og en vis grad af indflydelse på ledelsen af en virksomhed, der er resident i en anden økonomi. Direkte investeringer klassificeres primært retningsbestemt: residente direkte investeringer i udlandet og ikke-residente investeringer i den indberettende økonomi. Inden for denne klassifikation sondres der mellem tre hovedkomponenter: aktiekapital, reinvesteret indtjening og anden kapital, som behandles nærmere i en artikel om direkte udenlandske investeringer.

Porteføljeinvesteringer registrerer transaktionerne i omsættelige værdipapirer med undtagelse af de transaktioner, som falder ind under definitionen for direkte investeringer eller reserveaktiver. Der kan identificeres flere komponenter: værdipapirer, obligationer og andre gældspapirer, pengemarkedsinstrumenter. Finansielle derivater er finansielle instrumenter, som knyttes til et specifikt finansielt instrument, indikator eller Glossary:Commodity|råvare]], og gennem hvilke specifikke finansielle risici kan handles selvstændigt på de finansielle markeder. Transaktioner vedrørende finansielle derivater behandles som særskilte transaktioner og ikke som integrerende dele af værdien af de underliggende transaktioner, som de kan være knyttet til.

Reserveaktiver er udenlandske finansielle aktiver, der stilles til rådighed og kontrolleres af valutamyndigheder, og de anvendes til at finansiere og regulere skævheder på betalingsbalancen eller til andre formål.

Andre investeringer er en restkategori, som omfatter alle finansielle transaktioner, som ikke falder ind under direkte investeringer, porteføljeinvesteringer, finansielle derivater eller reserveaktiver. Det omfatter tillige udlignende posteringer for periodiserede indtægter på instrumenter, der klassificeres under andre investeringer. Der kan identificeres fire typer af instrumenter: sedler og mønt samt indskud (generelt den væsentligste post), handelskreditter, udlån, andre aktiver og passiver.

Kontekst

EU er en stor aktør i den globale økonomi for international handel med varer og tjenester samt udenlandske investeringer. Betalingsbalancestatistikker giver et komplet billede af alle eksterne transaktioner for EU og dets individuelle medlemsstater.

Disse statistikker kan anvendes som et værktøj til at undersøge den internationale eksponering for forskellige dele af EU's økonomi, hvor dens komparative fordele og ulemper angives i forhold til resten af verden. Den finansielle og økonomiske krise understregede vigtigheden af sådanne økonomiske statistikker, idet forbedringer i tilgængeligheden af data om de reelle og faktiske økonomier i verden kunne have været en hjælp, da krisen udfoldede sig, og hvis der havde været internationalt sammenlignelige oplysninger om strømme af finansielle aktiver og passiver og deres indvirkning på produktion, beskæftigelse og indkomst til rådighed.

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer

• EU economic data pocketbook - Issue number 1/2010 (quarterly)
• EU-27 current account deficit fell to EUR 128 bn in 2009 - Statistics in focus 32/2010
• Remittances from the EU down for the first time in 2009, flows to non-EU countries more resilient - Statistics in focus 40/2010

Hovedtabeller

• Balance of payments - international transactions (t_bop), se:

Balance of payments statistics and International investment positions (t_bop_q)

Database

• Balance of payments - international transactions (bop), se:

Balance of payments statistics and International investment positions (bop_q)

Metodologi / Metadata

• Asymmetries in EU current account data (publication, December 2006)
• Balance of payments - international transactions (ESMS metadata file - bop_esms)
• Balance of payments statistics and International investment positions (ESMS metadata file - bop_q_esms)
• Differences between Balance of Payments and Foreign Trade Statistics (publication, August 2004)

Andre oplysninger

• Balance of payments and international investment position manual (BPM6)

Kildedata til tabeller, grafer og kort (MS Excel)

• Balance of payments: tables and figures

Eksterne links

• International Monetary Fund - Balance of Payments and International Investment Position Statistics
• International Monetary Fund - Revision of the Fifth Edition of the IMF's Balance of Payments Manual

Se også

• Foreign affiliates statistics - FATS
• Foreign direct investment statistics
• Global value chains - international sourcing to China and India
• International handel med varer
• International trade in services