Betalingsbalancestatistikker

Fra Statistics Explained

Data fra september 2012. Seneste data: Yderligere Eurostat-oplysninger, Hovedtabeller og Database.
Fig. 1: Transaktioner på de løbende poster, EU-27, 2001-2011 (1)
(1 000 mio. EUR) - Kilde: Eurostat (bop_q_eu)
Tabel 1: Saldoen på de løbende poster i forhold til resten af verden, 2001-2011 (1)
(1 000 mio. EUR) - Kilde: Eurostat (bop_q_eu), (bop_q_euro) og (bop_q_c)ECB
Tabel 2: Vigtigste komponenter af saldoen på de løbende poster, 2011 (1)
(% af BNP) - Kilde: Eurostat (bop_q_eu), (bop_q_euro), (bop_q_c) og (nama_gdp_c)ECB
Fig. 2: Saldoen på de løbende poster over for udvalgte samhandelspartnere, EU-27, 2011
(1 000 mio. EUR) - Kilde: Eurostat (bop_q_eu)
Tabel 3: Udvalgte poster for de finansielle poster, 2011 (1)
(1 000 mio. EUR) - Kilde: Eurostat (bop_q_eu), (bop_q_euro) og (bop_q_c)ECB
Tabel 4: Udvalgte poster for de finansielle poster, 2011 (1)
(% af BNP) - Kilde: Eurostat (bop_q_eu), (bop_q_euro), (bop_q_c) og (nama_gdp_c)ECB

Betalingsbalancen registrerer alle økonomiske transaktioner mellem residente og ikke-residente enheder i en given periode. Denne artikel præsenterer data om de løbende og finansielle poster på betalingsbalancen for Den Europæiske Union (EU) og dens medlemsstater.

Saldoen på de løbende poster er et udtryk for en økonomisk eksponering i forhold til resten af verden, mens kapitalposterne og de finansielle poster forklarer finansieringen heraf. En artikel om udenlandske direkte investeringer (på engelsk) giver flere oplysninger om en komponent af de finansielle poster, og en anden om international handel med tjenester (på engelsk) fokuserer på en komponent af de løbende poster.

Vigtigste statistiske resultater

Løbende poster

Underskuddet på de løbende poster for EU-27 var 66 600 mio. EUR i 2011 (se fig. 1) svarende til 0,5 % af bruttonationalproduktet (BNP). Dette kan sammenholdes med data for 2010, hvor underskuddet på de løbende poster var på 82 200 mio. EUR eller 0,7 % af BNP. Den seneste udvikling for EU-27's løbende poster udviste en fortsættelse af mønstret for mindre underskud – etableret i 2009, efter at underskuddet på de løbende poster toppede i 2008 på 2,1 % af BNP. Underskuddet på de løbende poster for 2010 omfattede underskud på de løbende poster for varer (-1,1 % af BNP) og løbende overførsler (-0,5 %), sideløbende med en positiv saldo for tjenester (0,9 %) og for indkomstkontoen (0,2 %) – se tabel 2.

Der var 15 EU-medlemsstater, der indberettede underskud på betalingsbalancens løbende poster i 2011, mens ti registrerede overskud, og to havde mere eller mindre balance på de løbende poster (se tabel 1): De største underskud (i forhold til BNP) kunne registreres i Cypern (-10,4 %) og Grækenland (-10,1 %), mens Nederlandene (8,7 %), Luxembourg (7,1 %) og Sverige (7,0 %) indberettede de største overskud på betalingsbalancen. Irland, Tyskland, Slovakiet og Italien var de eneste EU-medlemsstater, som indberettede underskud på de løbende poster for tjenester i 2011 (og de var forholdsvis små), mens Luxembourg (53,9 % af BNP), Cypern (20,9 %) og Malta (19,9 %) indberettede relativt store overskud. I alt 19 medlemsstater indberettede underskud for varer – mest bemærkelsesværdigt Cypern (-24,5 % af BNP), mens Irland indberettede det største overskud i forhold til BNP (23,3 %).

Blandt landene og regionerne vist i fig. 2 var EU-27's underskud på de løbende poster størst i forhold til Kina med et underskud på 121 400 mio. EUR i 2011, hvilket var mere end dobbelt så stort som underskuddet i forhold til Rusland (64 500 mio. EUR) og mere end fire gange så stort som underskuddet i forhold til Japan (disse to lande tegnede sig for det andet- og tredjestørste underskud på de løbende poster i EU-27). Det højeste overskud på de løbende poster blev registreret i forhold til USA (64 200 mio. EUR), lige foran Schweiz (62 900 mio. EUR), og der blev desuden registreret overskud i forhold til Brasilien, Hongkong, Canada og Indien.

Finansielle poster

Tre typer af investeringer (direkte udenlandske investeringer (FDI), porteføljeinvesteringer og andre investeringer) udgør de finansielle poster sammen med finansielle derivater og officielle reserveaktiver. En positiv værdi for de finansielle poster indikerer, at indgående investeringsstrømme (indgående FDI, porteføljeinvesteringer og andre investeringsforpligtelser) overstiger udgående investeringsstrømme (udgående FDI, porteføljeinvesteringer og andre investeringsaktiver). Dette var tilfældet for 14 medlemsstater i 2011, med den højeste værdi i forhold til BNP indberettet af Cypern (9,5 % af BNP), mens 13 medlemsstater havde en negativ værdi: de finansielle poster for euroområdet var næsten i ligevægt med en værdi af -0,2 % af BNP i 2011 med nettoudstrømninger registreret for direkte og andre investeringer.

Som det fremgår af tabel 4, fortsatte EU-27 med at være direkte nettoinvestor i forhold til resten af verden i 2011. Udgående strømme af FDI udgjorde 2,8 % af BNP, mens indgående strømme af FDI udgjorde 1,8 % af BNP. Virkningen af den finansielle og økonomiske krise blev tydelig i forhold til omfanget af de direkte investeringer, som, efter et højdepunkt i 2007, faldt i tre på hinanden følgende år. I 2011 blev situationen dog vendt, idet direkte udenlandske investeringer steg med 55 % (sammenlignet med året før), og udadgående investeringer steg med 50 %. Luxembourg registrerede langt flere både ind- og udgående direkte udenlandske investeringer (i forhold til BNP) end noget andet land, efterfulgt af Belgien og Frankrig. Luxembourg registrerede også det højeste niveau af FDI-transaktioner i absolutte tal (se tabel 3) for udgående strømme (efterfulgt af Det Forenede Kongerige og Frankrig) og indgående strømme (efterfulgt af Belgien og Det Forenede Kongerige).

I modsætning til strømmene af direkte udenlandske investeringer har EU-27 konstant registreret nettoindstrømninger af porteføljeinvesteringer. Porteføljeinvesteringsaktiver (udgående investeringer) svarede til 0,4 % af BNP i 2011, mens porteføljeinvesteringspassiver (indgående investeringer) blev vurderet til 3,4 % af BNP. Selv om porteføljeinvesteringspassiver var den vigtigste kilde til indgående kapital ind i EU, faldt dets værdi i 2011 med 23 % sammenlignet med 2010, mens porteføljeinvesteringsaktiver registrerede en meget mere alvorlig afmatning (83 %). 13 af EU's medlemsstater kunne registrere desinvestering for porteføljeaktiver, med særligt store strømme i Luxembourg (75,7 % af BNP), Cypern (24,8 %), Portugal (13,6 %) og Frankrig (8,9 %). De største investeringer i porteføljeaktiver (i relative tal) blev registreret i Malta (-47,9 % af BNP) og i absolutte tal i Det Forenede Kongerige og Tyskland (begge med mere end -25 000 mio. EUR). Desinvesteringer i porteføljepassiver var mindre almindelige. Det fandtes i otte EU-medlemsstater, herunder Portugal, Grækenland, Spanien, Italien og Belgien – som hver især indberettede negative strømme ud over 3 % af BNP; og ligeså i Island. I absolutte tal blev de største desinvesteringer i porteføljepassiver i 2011 registereret i Italien og Spanien, fulgt – med nogen afstand – af Portugal og Grækenland. Luxembourg indberettede igen de største positive strømme (i forhold til BNP) med 82,5 %, fulgt af Irland (20,1 %), mens de indgående strømme i absolutte tal var størst i Frankrig og Tyskland.

For andre aktiver og passiver (f.eks. sedler og mønt samt indskud, udlån og handelskreditter) registrerede EU-27 udgående nettokapitalstrømme svarende til 2,0 % af BNP i 2011. Investeringer i andre aktiver svarede til 3,4 % af EU-27's BNP, hvor de største investeringer (i relative tal) blev registreret i Luxembourg, Finland og Nederlandene. Indgående investeringer i andre passiver udgjorde 1,4 % af BNP i EU-27 i 2011. Igen blev de største investeringer i relative tal registreret i Luxembourg efterfulgt med nogen afstand af Finland, Malta og Grækenland, hvorimod der blev registreret betydelige desinvesteringer i Irland og Cypern. Nettoudstrømningen af andre investeringer fra EU-27 var dobbelt så høj i 2011 (249 900 mio. EUR) som i 2010 – men lå under niveauet for 2008 og 2009. Der var 12 EU-medlemsstater, der havde indgående nettoinvesteringsstrømme for andre inversteringer i 2011, især Det Forenede Kongerige, Spanien og Grækenland.

Datakilder og -tilgængelighed

De vigtigste metodologiske referencer, der benyttes til udarbejdelse af betalingsbalancestatistikker, er den femte betalingsbalancemanual (BPM5) fra Den Internationale Valutafond (IMF). Den sjette udgave af manualen (BPM6) blev færdiggjort i december 2008 med planlagt gennemførelse i 2014. Dette nye sæt af internationale standarder er blevet udviklet, delvist som svar på vigtige økonomiske udviklingstendenser, herunder en øget rolle for globalisering, stigende innovation og kompleksitet på de finansielle markeder og en større vægt på anvendelse af balancen som et værktøj til at forstå økonomisk aktivitet.

Indberetningen af betalingsbalancedata til Eurostat er omfattet af forordning (EF) nr. 184/2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer (som findes i konsolideret udgave fra den 9. maj 2006).

Løbende poster

Betalingsbalancens løbende poster giver ikke alene oplysninger om international handel med varer (generelt den største kategori), men også om internationale transaktioner med tjenesteydelser, indkomster og løbende overførsler. For alle disse transaktioner registrerer betalingsbalancen værdien af kreditter (eksport) og debet (import). En negativ balance – et underskud på de løbende poster – viser, at et land bruger flere penge i udlandet, end det tjener på transaktioner med andre økonomier, og det er derfor en nettodebitor i forhold til resten af verden.

De løbende poster måler et lands økonomiske placering i verden og omfatter alle transaktioner mellem residente og ikke-residente enheder. Mere specifikt defineres de fire hovedkomponenter af de løbende poster således:

  • International handel med varer omfatter almindelige handelsvarer, varer til forarbejdning, reparation af varer, varer, der købes i havne af transportører, og ikke-monetært guld. Eksport og import af varer opgøres på grundlag af fob-priser, med andre ord til markedsværdi ved de eksporterende økonomiers toldgrænser, inklusive udgifter til forsikring og transport frem til eksportlandets grænser.
  • International handel med tjenester består af følgende punkter: Transporttjenester, der udføres af EU-residenter for ikke-EU-residenter og omvendt, og som vedrører persontransport, varebevægelser (fragt), leje af transportmidler med besætning samt hjælpevirksomhed i forbindelse hermed; rejser, som hovedsageligt omfatter de varer og tjenesteydelser, som EU's rejsende erhverver fra ikke-EU-residenter eller omvendt; og andre tjenesteydelser, der omfatter kommunikationstjenester, bygge- og anlægsvirksomhed, forsikring, finansielle tjenester, edb- og informationstjenester, royalties og licensafgifter, anden forretningsservice (som omfatter merchanting og andre handelsrelaterede tjenester, operationel leasing og anden forretningsservice, ekspertbistand og teknisk service), personlige og kulturelle tjenester og tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter samt offentlige tjenester ikke andetsteds nævnt.
  • Indkomst omfatter to typer transaktioner: aflønning af ansatte betalt til ikke-residente arbejdstagere eller modtaget fra ikke-residente arbejdsgivere samt investeringsindkomst af udenlandske finansielle aktiver og passiver.
  • Løbende overførsler omfatter løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service, f.eks. overførsler i forbindelse med internationalt samarbejde mellem stater, betalinger af løbende indkomst- og formueskatter samt andre løbende overførsler, f.eks. pengeoverførsler fra arbejdstagere, forsikringspræmier (minus administrationsgebyrer) og tilgodehavender hos skadesforsikringsselskaber.

Pr. konvention registreres på betalingsbalancen transaktioner, som repræsenterer en indgående strøm af realressourcer, en stigning i aktiver eller et fald i passiver (f.eks. eksport af varer) som kredit, og transaktioner, som repræsenterer en udgående strøm af realressourcer, et fald i aktiver eller en stigning i passiver (f.eks. import af varer), registreres som debet. Nettobalancen beregnes som kredit minus debet af alle overførsler med den enkelte samhandelspartner.

Finansiel konto

Den finansielle konto på betalingsbalancen omfatter alle transaktioner i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til en økonomis udenlandske finansielle aktiver og passiver. Den finansielle konto har fem grundlæggende komponenter: direkte investeringer, porteføljeinvesteringer, finansielle derivater, andre investeringer og officielle reserveaktiver. Direkte investeringer indebærer, at en resident investor i en økonomi har en varig interesse i og en vis grad af indflydelse på ledelsen af en virksomhed, der er resident i en anden økonomi. Direkte investeringer klassificeres primært retningsbestemt: residente direkte investeringer i udlandet og ikke-residente direkte investeringer i den indberettende økonomi. Inden for denne klassifikation sondres der mellem tre hovedkomponenter: Egenkapital, geninvesteret indtjening og anden kapital. Disse behandles mere indgående i en artikel om udenlandske direkte investeringer (på engelsk).

Porteføljeinvesteringer registrerer transaktionerne i omsættelige værdipapirer med undtagelse af de transaktioner, som falder ind under definitionen for direkte investeringer eller reserveaktiver. Der kan identificeres flere komponenter: aktier, obligationer og andre gældsinstrumenter eller pengemarkedsinstrumenter. Finansielle derivater er finansielle instrumenter, som knyttes til et specifikt finansielt instrument, en indikator eller en råvare, og gennem hvilke specifikke finansielle risici kan handles selvstændigt på de finansielle markeder. Transaktioner vedrørende finansielle derivater behandles som særskilte transaktioner og ikke som integrerende dele af værdien af de underliggende transaktioner, som de kan være knyttet til.

Reserveaktiver er udenlandske finansielle aktiver, der stilles til rådighed og kontrolleres af valutamyndigheder, og de anvendes til at finansiere og regulere skævheder på betalingsbalancen eller til andre formål.

Andre investeringer er en restkategori, som omfatter alle finansielle transaktioner, som ikke falder ind under direkte investeringer, porteføljeinvesteringer, finansielle derivater eller reserveaktiver. Det omfatter tillige udlignende posteringer for periodiserede indtægter på instrumenter, der klassificeres under andre investeringer. Der kan identificeres fire typer af instrumenter: sedler og mønt samt indskud (generelt den væsentligste post), handelskreditter, udlån, andre aktiver og passiver.

Kontekst

EU er en stor aktør i den globale økonomi for international handel med varer og tjenester samt udenlandske investeringer. Betalingsbalancestatistikker giver et komplet billede af alle eksterne transaktioner for EU og dets individuelle medlemsstater. Disse statistikker kan anvendes som et værktøj til at undersøge den internationale eksponering for forskellige dele af EU's økonomi, hvor komparative fordele og ulemper angives i forhold til resten af verden. Den finansielle og økonomiske krise understregede vigtigheden af at udvikle sådanne økonomiske statistikker, idet forbedringer i tilgængeligheden af data om de reelle og faktiske økonomier i verden kunne have været en hjælp for beslutningstagere og analytikere, da krisen udfoldede sig, hvis der for eksempel havde været internationalt sammenlignelige oplysninger om strømme af finansielle aktiver og passiver og deres indvirkning på produktion, beskæftigelse og indkomst til rådighed.

Europa-Kommissionen har offentliggjort nye politiske forslag på dette område i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise – med det formål at indføre lovgivning, der har til formål at fremme den økonomiske genopretning og fremme en mere åben, global økonomi. Det håbes, at disse ændringer vil medføre fordele i form af øget efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser fra EU, flere valgmuligheder (og muligvis lavere priser) for forbrugerne i EU og større sikkerhed for virksomheder, som investerer i udlandet og i EU, og dermed virke som en vigtig drivkraft bag økonomisk vækst og jobskabelse.

Europa-Kommissionen iværksatte en plan for EU's handelspolitik i sommeren 2010 med en række initiativer med følgende formål: at holde markederne åbne, afslutte WTO-forhandlingerne i Doharunden, tilskynde internationale investeringsstrømme og fjerne lovgivningsmæssige hindringer for handel. Handelspolitik blev beskrevet som en drivkraft for velstand i en meddelelse med titlen "Handel, vækst og verdensanliggender: Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi" (KOM(2010) 612 endelig). I sommeren 2010 tog Europa-Kommissionen også de første skridt til at udvikle en ny investeringspolitik for EU – gennem en meddelelse med titlen "Etablering af en samlet europæisk international investeringspolitik" (KOM(2010) 343 endelig). I denne meddelelse blev det undersøgt, hvordan investeringspolitik kan bidrage til vækst og hjælpe med til at nå Europa 2020-strategiens mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Samtidig vedtog Kommissionen også forslag til en forordning om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (KOM(2010) 344 endelig).

Yderligere Eurostat-oplysninger

Publikationer

Hovedtabeller

Balance of payments statistics and international investment positions (t_bop_q)

Database

Balance of payments statistics and international investment positions (bop_q)

Metodologi / metadata

Kildedata for tabeller og grafer (MS Excel)

Andre oplysninger

Eksterne links

Se også

Visninger